At ride med Bareback Pad eller med lammeskindssadel er til rytteren der ønsker en tæt kontakt og med følelsen af at ride på bar ryg. Denne form for ridning gør at rytter og hest får en mere direkte kommunikation, fordi hest og rytter kan mærke hinanden tydeligere og derved forfines signalerne.

Bareback pad og lammeskindssadler sørger for at give dig støtte og hjælper dig til ikke at glide på hestens ryg. Bareback pad og lammeskindssadler beskytter din hest mere end hvis du rider på bar ryg.

Det er vigtigt ikke at fortolke Bareback pads og lammeskindssadler med en bomløs sadel. Der er stor forskel i trykfordelingen. Bareback pads samt lammeskindssadler som giver mulighed for stigbøjler er kun for at støtte rytteren og kan være en stor hjælp hvis ens balance ikke er til at ride uden stigbøjler. Der må ikke rides letridning i en Bareback pad og lammeskindssadel som der må i en rigtig bomløs sadel, idet trykket på Bareback pad og lammeskindssadler er på et sted og kan give skader på hestens ryg.