Karakteristika for en korrekt
tilpasset sadel

Bomløsesadler.dk er ejet af Camilla, som også er indehaver af Correctmyhorse.dk. Camilla arbejder til dagligt med fysioterapi og osteopati til heste og ved derfor, hvilke kriterier en sadel skal have for at ligge korrekt på hesten.

Minimumskrav for en korrekt tilpasset sadel.

  1. Sadlen skal have et kammer, så sæde og rytter ikke har direkte kontakt med hestens rygsøjle. Dette er for at undgå at sidde på hestens torntappe.
    1. a God hovedregel er, at de fleste fleste heste (ca. 80 %) har behov for en kammerbredde på ca. 10 cm. eller mere for at undgå, at der sadlen trykker på torntappene.
  2. Der skal være så tilpas meget plads ved skuldrene, at du frit kan køre en flad hånd ind under sadlen. Hestens skulderblad skal kunne glide ubesværet ind under sadlen uden at gå sadlen (når den tager et skridt frem).  Skulderbladets øverste del (oppe mod mankebenet) er ikke knogle, men brusk. Hvis brusken rammer på et kopfjern, fordi det er for smalt, så kan brusken gå i stykker.
  3. Uanset sadel eller hest. Må den vægtbærende del af sadlen IKKE gå ud over hestens sidste ribben. Hestens lændehvirvler har ingen støtte fra ribben, som resten af ryggen har, men derimod tværtappe. Det gør lænden enormt udsat, hvorfor ingen sadler, må have kontakt med dette område.
  4. Det er vigtigt, at sadlen ligger på hele hestens brystkasse, så vægten fordeles over den størst mulige flade. Dette gælder også selvom du som rytter, passer bedst i en 16′ – hvis hestens brystkasse kan bære en 17′, så er det en 17′ sadel hesten skal have. Ved gode sadler, kan selve sædet laves til rytterstørrelsen og den vægtbærende del af sadlen kan laves til en 17′.
  5. Rytteren skal placeres korrekt. Det er derfor vigtigt, at der vælges sadel efter rytterens krop, og ikke efter hvad rytteren måtte ønske af bestemte mærke, model, eller type. Vælges en sadel uden at tage hensyn til rytterens krop, så kan selv den bedste tilpassede sadel (til hesten) ligge forkert, fordi rytteren ikke sidder korrekt.
  6. Sadlen skal fremme, følge og forme sig efter hesten og dens bevægelser, så den forstyrres mindst muligt.